Hvorfor CRIME SCENE INC.?
Well, ‘Aasted’ er mit mellemnavn, og det oversættes frit til ‘crime scene’ på engelsk – derfor!
Crime Scene Inc. er enkeltmandsvirksomheden for min bibeskæftigelse som freelance lydtekniker.
For at sige det uden omsvøb og skelen til Janteloven:
Ordenlighed, service og især højt akuratesseniveau er tre væsentlige træk, der kendetegner mig.
Det var nogle af grundene til at jeg som (relativ) ung mand i sin tid passede godt til spillestedet Gimle i Roskilde (jeg startede i 1998 og er stadig tilknyttet).
Her kunne vi som unge mennesker, på et meget lille spillested, tiltrække de helt store navne. Det kunne vi fordi der dels var styr på tingene, men også fordi fællesskabet var fantastisk. “Fællesskabet” er en væsentlig drivkraft for mig.
Det var, og er, vigtigt for mig, at kunstner og arrangør får en rigtig god oplevelse, for det vil smitte af på performance – på alle niveauer – og dermed i sidste ende give publikum den bedste oplevelse.
Samme tilgang har jeg også i mit faste fuldtidsarbejde (+22 år) hos Roskilde Festival. Som projekt- og produktionsleder er jeg vant til at arbejde i en nulfejlskultur, hvor der – så at sige – kun er “et skud i bøssen”. .og når det er fyret af, vil vi gerne have, at folk får lyst til at komme igen..
Derfor tænker jeg alle aspekter ind i et “almindeligt” lydjob – der er ikke kun fokus på at “dreje på knapperne”, men også fokus på om hele den produktionsmæssige del fungerer – der er jo ingen grund til at gå ind i et lydjob, hvor man ved, at der er udfordringer, man kunne have løst på forhånd.
Den væsentligste grund til at jeg stadig er i det her “game” er helt klart “de gode oplevelser”. Jeg føler mig privilegeret...
Jacob Aasted Olesen
mailadressen er mit fornavn før @crimescene.dk